Helle Jensen

Helle Jensen er afløser på vores Hjallerup hold


Læs Helles egen vægttabshistorie

I 2003 tog jeg en stor beslutning for mit kommende liv – jeg ville have bugt med de mange ekstra kilo, der havde sneget sig på.

Jeg har helt fra barns ben været klassens tykke pige, men efter to graviditeter var det gået helt galt, og vægten havde sneget sig op på 116 kg.

Jeg begyndte så småt at få motion mere ind i min hverdag med f.eks. gåture i skoven, som lidt efter lidt blev i et højere tempo og flere gange om ugen.

Jeg begyndte også at tænke mere over, hvad jeg puttede i munden. De først 20 kilo gik ”okay nemt”, men så kom problemet – vægten stod stille. Lige meget hvor meget jeg knoklede i skoven med motionen, skete der intet med vægten. Der skulle noget mere til.


Derfor meldte jeg mig ind hos Vægtkonsulenterne, hvor jeg fik hjælp og vejledning til at tabe de sidste 21 kilo på 10 måneder.

Men, som for så mange andre er der også for mit vedkommende røget lidt kilo på igen. Jeg har aldrig været i nærheden af den størrelse, jeg havde i 2003 og vil aldrig komme det. Jeg har gennem mit forløb med vægttab hos Vægtkonsulenterne fået lært nogle nye sunde vaner, som jeg ikke havde før 2003.


Den nye livsstil har givet mig et andet liv med mere energi og mod på hverdagen. I dag er jeg på flere aktive ferier om året som f.eks. skiferie. Jeg hopper også knap så modvilligt i badetøjet, hvis ferien går sydpå.


Jeg er afløser ved Sanne i Hjallerup, hvilket betyder, at jeg ikke er med på holdet hver uge, men det at jeg stadig har kontakten til stedet gør, at jeg bliver holdt ”til ilden” med den sunde livsstil.